Flere danske virksomheder i Rusland har fået »venligt besøg« af den russiske sikkerhedstjeneste: Truede cheferne med fængsel

Chefer for danske virksomheder i Rusland er blevet truet med fængsling af den russiske sikkerhedstjeneste FSB. Det siger tre danske kilder med mange års erfaring fra Rusland til Berlingske. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har danske virksomheder været under voldsom kritik for ikke at trække sig ud af Rusland. Men som Berlingske kan afsløre, har det for virksomhederne ikke kun handlet om økonomi og bureaukratiske benspænd. Der har også været en meget konkret risiko for de ledende medarbejdere og deres familier, der stadig var tilbage i Rusland. »Flere danske firmaer har ikke været klar over, hvilke risici deres russiske managers var oppe imod,« siger Aage V. Nielsen, der er tidligere mangeårig næstformand for organisationen Danish Business Club i Moskva og bestyrelsesmedlem i dens europæiske pendant, Association of European Business. Han har rådgivet adskillige danske firmaer, der ønsker at forlade Rusland, og er nu også selv flyttet ud af landet. »Vi ved, at i hvert fald fire danske virksomheder har fået venlige besøg eller er blevet kaldt til møde med FSB. Hvor man fra russisk side har prøvet at sige klart, hvad man kunne acceptere,« siger Aage V. Nielsen. At der ikke bare var tale om tomme trusler, er nu blevet bekræftet med fængslingen af to tidligere direktører i de Carlsberg-ejede Baltika-bryggerier. Ifølge russiske medier risikerer de op til ti års fængsel for at have hjulpet Carlsberg med at flytte en del af forretningen ud af Rusland. Et vink med en vognstang Russisk lovgivning er sådan indrettet, at den administrerende direktør og andre topfolk i virksomheden kan blive draget personligt til ansvar i langt højere omfang, end man kan i Danmark. Som direktør i Rusland risikerer man for eksempel at blive smidt i fængsel, hvis man gør noget, der ender med at skade virksomheden. »Det er en større beslutning at blive administrerende direktør i Rusland, end det er i Danmark. Man står på mål for mere og på en mere direkte måde,« siger advokat Thomas Salicath, der er partner hos DLA Piper og har mere end tre årtiers erfaring fra Rusland. Det var den risiko, som den russiske stat mindede de udenlandske virksomheder om kort efter invasionen. I en udtalelse 4. marts 2022 skitserede vicepremierminister Andrej Belousov tre muligheder for de udenlandske ejere: De kunne fortsætte uforandret som hidtil. De kunne overdrage forretningen til den lokale ledelse for selv at vende tilbage til Rusland på et senere tidspunkt. Eller de kunne lukke og slukke i Rusland. I så fald havde man flere midler til at stoppe dem. Blandt andet kunne staten overtage virksomheden, og de lokale direktører kunne blive stillet til ansvar for forsætlig konkurs. »Det var et vink med en vognstang om, at om ikke andet, så kunne man i hvert fald komme efter den lokale ledelse,« siger Thomas Salicath, der selv har hjulpet flere danske virksomheder med at trække sig ud af Rusland. Han kender ikke selv til nogen konkrete trusler mod den lokale ledelse i danske virksomheder. Men han bekræfter, at det har været med til at komplicere muligheden for, at danske virksomheder bare kunne trække stikket i Rusland og indkassere det økonomiske tab: »Det er et meget svært dilemma for dem, der vælger at trække sig ud. Økonomien bliver sat over for det etiske ansvar, man har for sine medarbejdere. Hvis man har en generaldirektør, der har gjort det godt og altid været loyal, så vil man jo ikke lade vedkommende i stikken. Og derfor må man så finde andre måder end den der brutale tilgang med bare at lade det hele ligge og tage væk,« siger Thomas Salicath. Besøg hos Vestas og Carlsberg Kort efter udmeldingen fra Belousov fik Carlsberg besøg på deres hovedkontor i Rusland. Det fortalte Carlsbergs daværende topchef Cees 't Hart selv i et interview med Børsen: »Vi har fået det første besøg fra en embedsmand på vores kontor i Skt. Petersborg for at tale om de tre scenarier, som de mere eller mindre tilbyder,« fortalte han i marts 2022. På det tidspunkt havde Carlsberg endnu ikke besluttet sig for at trække sig ud af Rusland. Men man havde suspenderet nye investeringer og ville stoppe med at producere Carlsberg-øl. Dengang var fokus især på risikoen for, at Rusland ville nationalisere selskabet: »Vi ved, at de planer er temmelig fremskredne,« sagde Cees 't Hart til Børsen. Siden har det vist sig, at også Vestas' lokale direktører i Rusland fik besøg af repræsentanter fra sikkerhedstjenesten FSB i samme periode. Det skete blot dagen, efter at vindmøllefirmaet 5. april 2022 havde annonceret, at man ville trække sig ud af Rusland. »Direktørerne fik besked om, at de som registrerede direktører havde en forpligtelse til at sørge for, at afviklingen skete i Ruslands interesse,« har administrerende direktør Henrik Andersen fortalt til Finans.dk. Både Carlsberg og Vestas har tidligere talt om behovet for at beskytte sine medarbejdere i Rusland. Men det har ikke før nu været offentligt kendt, hvad medarbejderne konkret risikerede. Alvor af truslen Den 15. november i år blev Carlsbergs tidligere administrerende direktør i Rusland, Denis Sjerstennikov, anholdt sammen med sin vicedirektør. Firmaets chefjurist er angiveligt også omfattet af sagen, men nåede forinden at flygte til Danmark. De tre står anklaget for omfattende bedrageri, men ikke for egen vindings skyld. I stedet lyder anklagen på, at de skulle have overdraget licensrettigheder til en række ølmærker til Carlsbergs selskaber i Kasakhstan og Belarus. På den måde skulle de have frarøvet Baltika i Rusland muligheden for at eksportere øl til Belarus og syv lande i Centralasien indtil 2042 til en værdi af 22 millioner kroner. Overdragelsen skulle være sket, inden præsident Vladimir Putin ved dekret lod staten overtage kontrollen med Baltika i juli. Det har muligvis været en del af Carlsbergs forberedelser til at sælge Baltika i Rusland, mens man prøvede at minimere sine egne tab, lyder spekulationerne i russisk presse. Men nu lyder anklagen, at de tidligere direktører direkte har skadet det russiske selskab og den russiske stat, som har overtaget kontrollen, refererer det russiske finansmedie RBC fra den første høring ved domstolen. Carlsberg afviser anklagerne som fabrikerede. Reelt har Rusland taget gidsler for at tvinge Carlsberg til forhandlingsbordet, lyder vurderingen fra den tidligere Carlsberg-direktør Peter Chernyshov til Berlingske. Et ekstremt magtspil To danske kilder med mange års erfaring fra det russiske erhvervsliv siger til Berlingske, at yderligere to navngivne danske virksomheder i Rusland er blevet kontaktet af FSB. Da virksomhederne stadig er i Rusland, sætter Berlingske ikke navn på dem, da det potentielt kan bringe de lokale medarbejdere i fare. Den ene virksomhed afviser, at man skulle have oplevet nogen særlig opmærksom fra de russiske myndigheder i den retning. Den anden virksomhed vil hverken be- eller afkræfte Berlingskes oplysninger. Nogle danske virksomheder har været meget opmærksomme på, hvordan tingene fungerer i Rusland, hvor det ikke altid er nok at hævde sin ret via domstolene, siger Aage V. Nielsen. Men der er også mange, hvor det ikke virker til, at topledelserne hjemme i Danmark har gjort sig realiteterne klart, siger Aage V. Nielsen. »Det er, som om man ikke altid helt har forstået, at det er et power game i Rusland. Man skal have noget, der virkelig har vægt. Og på grund af krigen i Ukraine er det game kun blevet endnu mere ekstremt,« siger Aage V. Nielsen. Men hvis ikke virksomhederne havde forstået det før, burde det nu stå fuldstændig klart med fængslingen af de to tidligere Baltika-direktører, siger han: »De, der stadig ligger i processen (med at forlade Rusland, red.), har jo fået et klart signal.« Flugtrisiko Vestas endte med blot at efterlade sine vindmøller i Rusland og trække sig ensidigt ud af landet. Virksomheden har ikke ønsket at svare på, om det har haft nogen konsekvenser for de tidligere medarbejdere i Rusland. Men direktør Henrik Andersen har tidligere fortalt til Finans.dk, at man har hjulpet med at få de internationale medarbejdere, der ville, ud af Rusland. Berlingske har spurgt Carlsberg, om de har været tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilken risiko der har været for deres ledelse i Rusland. Til det svarer Christian Wulff Søndergaard, der er vicedirektør for Global Corporate Affairs: »Vores medarbejderes sikkerhed har været vores førsteprioritet igennem hele processen. De beskyldninger, der rapporteres i russiske medier, er falske, og frem til at den russiske stat indsatte en ny, ekstern ledelse, har Baltika handlet i overensstemmelse med loven. Derfor kom de to fængslinger også helt bag på os.« Denis Sjerstennikov og hans tidligere vicedirektør er foreløbigt varetægtsfængslet til 30. december, men sagen ventes at tage længere tid. Begge har fået afslag på at blive løsladt mod kaution af risiko for, at de i så fald ville flygte ud af landet. Retten begrunder det blandt andet med, at den tidligere administrerende direktør angiveligt arbejdede på at få visum via Carlsbergs hovedkontor i København, skriver erhvervsavisen Kommersant. Emil Rottbøll er Berlingskes Rusland-korrespondent https://www.berlingske.dk/internationalt/flere-danske-virksomheder-i-rusland-har-faaet-venligt-besoeg-af-den